Fejret af Asta: Sebastian Bull vinder stor international pris
LÆS OGSÅ: ASTA OG SEBASTIAN AFSLØRER STOR NYHED
Onsdag eftermiddag fik Asta Björk og Sebastian Bull pludseligt rygende travl.
I al hast måtte "Vild med dans"-kæresteparret købe flybilletter, så de torsdag morgen kunne flyve til Slovakiet.
Nu har skuespilleren så løftet sløret for, hvorfor han og Asta måtte smide alt, hvad de havde i hænderne for at komme til Østeuropa.
- Onsdag morgen blev jeg ringet op med gode nyheder; jeg havde vundet “bedste mandelige internationale hovedrolle” i Slovakiet, skriver Bul i et Instagram-opslag.
Den dansende skuespiller har fået prisen for sin rolle i den danske fængselsfilm "Vogter", som har premiere i Danmark den 12. september.
- I går (torsdag red.) blev Asta og jeg fløjet derned til award-showet, hvor jeg modtog min karrieres første pris, fortæller Sebastian stolt til sine følgere.
"Vogter" er der særdeles store forventninger til, og Bull har sammen med resten af castet turneret Europa tyndt for at reklamere for den forventede biografbasker.
Nu har Sebastian så allerede høstet sin karrieres første pris for filmen, som endnu ikke har fået premiere i Danmark. Det glemmer han ikke lige foreløbig.
- Jeg er helt igennem taknemmelig, slutter Bull af med at skrive.
Se opslaget her: