Nyheder30. juni 2024

Se billederne: Så våd er Roskilde Festival

Regnen siler ned over årets Roskilde Festival søndag formiddag – og det har naturligvis sat en midlertidig stopper for festlighederne
Et sæt undertøj og et gennemsigtigt regnslag er en del af moden på dette års Roskilde Festival.
Et sæt undertøj og et gennemsigtigt regnslag er en del af moden på dette års Roskilde Festival.
 Foto: Dan Mariegaard

Det er vådt – og knap så godt – på Roskilde Festival lige nu. De mange festivalgæster vågnede således op til et sandt regnvejr søndag morgen.

Og de voldsomme mængder regn har – naturligt nok – sat en stille dæmper på årets festival. SE og HØRs udsendte beretter fra den regnfyldte Roskilde, at mange festivalgæster stadig befinder sig langt nede i soveposen søndag formiddag.

... og det skyldes formentlig de voldsomme vandmængder, krydret med lidt tømmermænd og EM-tristhed.

De mange festivalgæster bør dog ikke give op i skrivende stund.

For ifølge både DMI og TV 2 Vejret er det massive regnvejr så småt ved at passere – og efter regn venter som bekendt opklaring.

Helt konkret mener DMI, at regnvejret stilner af omkring klokken 13. Samme melding kommer også TV 2 Vejret med. Der kan dog komme enkelte dryp resten af dagen – men altså ikke i samme ombæring som tidligere på søndagen.

Du kan se billederne fra den våde festival herunder:

Se billederne: Så våd er Roskilde Festival

Sponsoreret indhold