Fra og med mandag den 1. juli skrues der op for straffen for ulovligt at gå med kniv. Her træder et lovforslag, som indgår i implementeringen af den såkaldte Bandepakke IV nemlig i kraft.
I forarbejderne til lovforslaget, som blev vedtaget af et flertal i Folketinget 4. juni, fremgår det, at besiddelse af en ulovlig kniv på offentligt sted fremover som udgangspunkt skal straffes med en bøde på 10.000 kroner i førstegangstilfælde.
Dermed mere end tredobles bødeniveauet i forhold til det nuværende, hvor udgangspunktet er en bøde på 3000 kroner.
Anden gang man dømmes for at gå med en ulovlig kniv på et offentligt sted, vil straffen i dag ligge på syv dages ubetinget fængsel. Det fordobles med den ny lov, som dog lægger op til, at niveauet for tredjegangssyndere skal forblive uændret på 40 dages fængsel.
Der skrues også op for straffen for at gå med kniv på skoler, ungdomsklubber og lignende samt i den offentlige transport. Det skal altid regnes som en skærpende omstændighed og i udgangspunktet straffes med 14 dages fængsel i førstegangstilfælde.
Også besiddelse af ulovlige knive på bopælen skal fremover straffes hårdere. En førstegangsovertrædelse skal give en bøde på 5000 kroner, og anden gang lyder bøden på 7500 kroner.
Strafskærpelserne bunder i et såkaldt serviceeftersyn af de eksisterende bandepakker. At der skulle ske et sådant serviceeftersyn var en del af flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden for 2021-2023.
Serviceeftersynet skete under ledelse af Rigspolitiet, som blandt andet konkluderede, at tidligere strafskærpelser på bandeområdet havde fået banderne til ændre adfærd i deres omgang med våben.
Rigspolitiet vurderede, at man så en øget tendens til besiddelse af knive i det offentlige rum, lød det blandt andet i rapporten fra februar 2022. Det er disse konklusioner, der henvises til i forarbejderne til den nye knivlovgivning.
Men det er ikke kun på knivområdet, at der skrues op for straffene med Bandepakke IV.
Når det gælder besiddelse af flere skydevåben eller sprængstoffer, så sættes strafferammen nemlig op fra de nuværende 8 år til 16 år. Lovforslaget taler i den forbindelse om "våbenlagre".
Besiddelse af meget farlige våben bliver dermed at regne som en af de alvorligste lovovertrædelser overhovedet i straffeloven, hvis man skal dømme ud fra strafferammen. Fængsel i 16 år er nemlig den højest mulige tidsbestemte straf, som loven tillader.
Kun i helt særlige situationer kan der gives en tidsbestemt straf på op til 20 års fængsel. Skal man højere op, så snakker vi fængsel på livstid, som er en straf, der i princippet løber, indtil den dømte dør.
Lovændringen angående våbenlagre betyder ifølge lovens forarbejder, at straffene i de konkrete sager skal forhøjes med en tredjedel. En sag, som førhen ville udløse seks års fængsel, skal altså fremover give otte år.