Nu går UEFA ind i sagen om Bellinghams skridt-fejring
Det var bare tiltænkt som en spøg med sine kammerater på tribunen, da 21-årige Jude Bellingham fejrede sin udlignende scoring mod Slovenien med en perle af et saksespark til 1-1.
Sådan lød forklaringen i hvert fald fra hovedpersonen selv.
England-stjernen fejrede målet ved at tage fat i sit skridt, men fejringen er af nogle blev opfattet som en hån mod den slovakiske bænk.
Noget, som Real Madrid-spilleren har pure afvist var tilfældet:
- Det var en intern joke med nogle nære venner, der var til kampen. Intet andet end respekt for, hvordan det slovakiske hold spillede i aften, lød det fra superstjernen på X efter kampen.
Men englænderens forklaring stopper altså ikke UEFA i at gå ind i sagen.
På forbundets hjemmeside fremgår det, at der skal foretages en disciplinær undersøgelse vedrørende Bellinghams adfærd.
Ifølge UEFA det drejer sig om en potentiel overtrædelse af deres grundlæggende regler for anstændig opførsel.
England fik med møje og besvær kæmpet en 2-1 sejr hjem over Slovakiet, hvilket betyder, at de lørdag møder Schweiz i EM-kvartfinalen.