Mary og Fredes første gang
Fejret efter alle traditioner
LÆS OGSÅ: Pludselig stod kong Frederik der
I disse dage er Frederik og Mary på besøg i Grønland, og det er allerførste tur mod nord i deres nye roller som konge og dronning.
I år er det 20 år siden, at ægteparret blev gift, og derefter besøgte Grønland sammen, og nu er de tilbage nøjagtig som dengang.
Kongeparret ankom i dag, tirsdag, med Kongeskibet Dannebrog til Sisimiut, og det bragte stor glæde, at Frederik og Mary var klædt i traditionelle grønlandske nationaldragter.
Med i Grønland har Frederik og Mary deres to yngste børn, de 13-årige tvillinger Vincent og Josephine, som altså begynder deres sommerferie med udsigt til isbjerge.
Både Vincent og Josephine har også deltaget både i fodboldspil og motionsløb.
Det skete, da den kongelige familie i søndags var på besøg på øen Qeqertarsuaq, hvor de mødte borgerne til kaffemik på byens fodboldbane.
Kongeparret er på officielt besøg i Grønland fra 29. juni til 6. juli.
Besøget er begyndt i Diskobugten og derefter fortsætter kongeparrets rejse med Kongeskibet Dannebrog sydpå langs Grønlands vestkyst.