Kongelige2. juli 2024

Prinsesse Anne udtaler sig for første gang siden indlæggelse

Den britiske prinsesse Anne er i bedring, men har været nødsaget til at droppe en officiel opgave, hvilket hun beklager dybt
Den britiske prinsesse Anne blev undlagt i sidste uge.
Den britiske prinsesse Anne blev undlagt i sidste uge.
 Foto: Victoria Jones/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Trist udvikling: Prinsesse Anne har fået hukommelsestab

Den 73-årige prinsesse Anne var i sidste involveret i en ulykke, der resulterede i en tur på hospitalet.

Ulykken, der fandt sted ved den kongelige residens Gatcombe Park i Gloucestershire søndag, resulterede i en hjernerystelse for den britiske prinsesse, der nu melder ud for første gang siden indlæggelsen.

Mandag har den canadiske generalguvernør udsendt en officiel udtalelse på vegne af prinsesse Anne. Hun skulle nemlig have deltaget i en ceremoni, der markerer hundredeåret for Newfoundland National War Memorial.

- Det er med dyb beklagelse, at jeg ikke kan være sammen med jer i dag, mens I mindes de tapre indsatser og ofre fra medlemmerne af Newfoundland Regimentet, som gik i kamp på den første dag af Somme, deler prinsesse Anne i sin udtalelse.

- Jeg har gode minder fra at have været sammen med jer i 2016, på den 99. gang hvor øens befolkning mindedes Slaget ved Beaumont Hamel, og jeg er dybt bedrøvet over, at jeg ikke kan være sammen med jer igen. Jeg sender jer mine varmeste hilsner på denne særlige mindedag.

Prinsesse Anne, der er storesøster til prins Andrew og prins Edward, blev søndag ramt af en hest i forbindelse med en gåtur i parken omkring sit hjem.

Fredag morgen forlod hun hospitalet og vendte retur til sin residens nær Mincinhampton.

Videadmiral Tim Laurence, der er gift med den britiske prinsesse, roste efter indlæggelsen lægerne og sygeplejerskerne for deres ekspertise og venlighed.

Sponsoreret indhold