Krimi4. juli 2024

Myrdede to kvinder: Se hans uhyggelige forvandling

En mand, som indenfor få timer brutalt myrdede to kvinder, har i fængslet gennemgået en skræmmende transformation
Sådan så Wade Wilson ud, da han i oktober 2019 blev anholdt. 
Sådan så Wade Wilson ud, da han i oktober 2019 blev anholdt.
 Foto: LEE COUNTY SHERIFF'S OFFICE

Da dobbeltmorderen Wade Wilson i sidste uge blev kendt skyldig i Retten i Florida, var det tydeligt, at manden havde gennemgået noget af en transformation.

Han smilede smørret, da nævningene efter få timer fandt ham skyldig i drabene på 35-årige Kristine Melton og 43-årige Diane Ruiz i oktober 2019.

Ud fra den 30-åriges mands ansigt at dømme er det tydeligt, at han har taget fængselslivet til sig. I hvert fald fremstod hans ansigt nu tæt tatoveret med en række uhyggelige tatoveringer – flere svastikaer, jokerlignende mund-tatoveringer og en halstatovering med de uhyggelige ord "født til krig". Han har sågar fået tilnavnet "deadpool"-morderen.

23. juli finder Wade Wilson ud af, om han bliver idømt dødsstraf for drabene.

I retten er der den seneste tid kommet særdeles grafiske detaljer frem om den uhyggelige mands forbrydelser.

I retten slog anklagemyndigheden blandt andet fast, at Wade Wilson pralede med sine drab til politiet, og han påstod desuden under afhøringen, at hans største bekymring var at få en burger og nogle pomfritter.

Wilsons forsvarsadvokat nægtede ikke, at manden var skyldig i drabene, men argumenterede for, at det ikke var planlagt, og at han var påvirket af stoffer.

18-6-2024 Man Wearing Makeup in Court to Hide Swastika Tattoo Guilty of Murder 'For the Sake of Killing'. Wade Wilson was convicted of the 2019 murders of Diane Ruiz and Kristine after he strangled the two women to death within hours of each other Pictured: Wade Wilson PLANET PHOTOS www.planetphotos.co.uk info@planetphotos.co.uk +44 (0)1959 532 227
Sådan ser "deadpool"-morderen ud nu.
 Foto: Planet Photos/Winknews/Ritzau Scanpix

Også den 30-åriges far vidnede i retten, her fortalte han, at sønnen ringede til ham og sagde "jeg er morder".

Hans uhyggelig forbrydelse tog sin begyndelse 6. oktober 2019, da han mødte Kristine Melton på en bar med livemusik. Efterfølgende tog han med hende hjem.

Her kvalte han hende ihjel. Hendes lig blev dagen efter fundet i hjemmet.

Samme dag blev Diane Ruiz meldt savnet, efter hun blev set spørge Wade Wilson om hjælp til at finde vej til sit arbejde.

Han kørte i bil, som han havde stjålet fra det første drabsoffers hjem. Den steg den 43-årige kvinde ind i, og han kvalte hende ihjel samme dag.

Hendes lig blev fundet tre dage senere på en mark bag Sam's bar.

Wade Wilson blev anholdt 8. oktober, og han har siddet bag tremmer siden.

Sponsoreret indhold