Stort Tour-chok: Mads Pedersen kørt til røntgen

LÆS OGSÅ: Mads Pedersen færdig i Schweiz: Flytter efter to år med konen
Hele cykeldanmark holder lige nu vejret.
Den tidligere verdensmester Mads Pedersen er netop nu blevet kørt til røntgen for at blive tjekket efter dagens 5. etape i Tour de France, efter han styrtede voldsomt i dagens spurt.
Det skriver TV 2, som har oplysningen fra Lidl Treks pressechef.
De oplyser derudover, at holdets egen læge har tilset Pedersen, men at han vil køres til yderligere undersøgelser.
Mads Pedersen havde tydelige skrammer på knæ og albuer, da han krydsede målstregen.

Dagens etape var en klassisk sprinteretape, som blev vundet af britiske Mark Cavendish.
Dermed lykkedes det den iltre brite at slå Eddie Merckxs rekord på 34 etapesejre i verdens største cykelløb – Cavendish har nu 35. Han måtte udgå af sidste års Tour med et brækket kraveben på 8. etape.
Morgendagens 6. etape på 163 kilometer går fra Mâcon til Dijon og er endnu en oplagt sprinteretape.
For nuværende må de mange glade Tour-danskere krydse fingre for, at det bliver med Mads Pedersen fra start, der sidste år vandt en etape i det franske.
Han har i alt vundet to sejre i det prestigefyldte etapeløb.