"Bachelorette"-deltager Katie Thurston afslører voldtægt
LÆS OGSÅ: "Bachelor"-par går fra hinanden: – Med gensidig respekt
En rørende historie fra den amerikanske "The Bachelorette"-hovedperson Katie Thurston vækker opsigt blandt tv-programmets fans. Den 33-årige realitydeltager afslører nemlig, at hun er blevet voldtaget.
Det sker på Katie Thurstons egen Instagram-profil, hvor hun har godt 711.000 følgere.
Selv om hun ikke er klar til at fortælle selve historien om overgrebet, så er det den efterfølgende hjælp, som bacheloretten gerne vil sætte fokus på.
Hun håber nemlig, at andre ofre for overgreb også vil søge og få hjælp, ligesom hun gjorde på lægeklinik og til psykolog.
– Jeg følte mig som et lille, fortabt barn, som var sårbart og bange. De forklarede processen grundigt, bad om mit samtykke undervejs og lod mig nægte eller skifte mening når som helst, skriver hun i et længere opslag.
Katie Thurston gik i terapi hver uge i tre måneder uden omkostninger hos en terapeut, der er specialiseret i seksuelle overgreb.
Trods ovenstående er hun dog ikke begejstret for systemet, som hun beskriver som itu.
– Ændringer sker ved fejl, og retssystemet svigtede mig. Og det fortsætter med at svigte tusinder hver dag. Men lad være med at give op.
Se opslaget her:
Har du været udsat for seksuelt overgreb? Så kan du kontakte dit center for voldtægt. Find mere information på voldtægt.dk.