Andreas W og Sofie fra "Bachelorette" flytter sammen
Læs også: Så ændrede alt sig for Andreas W
Det kom ikke som nogen stor overraskelse, at Sofie valgte Andreas W fra til fordel for Mads og Daniel i "Bachelorette".
Men hjemme i Danmark har de to fundet melodien som venner, og nu har de besluttet sig for at flytte sammen.
Det bekræfter Andreas W over for SE og HØR.
Begge to er fra Jylland og er nu klar til at flytte over på den anden side af broen.
- Vi er ved at lede efter noget i København. Det er nemmere at finde noget, når man er to, fortæller Andreas W, der til dagligt arbejder som Online Coach og i Aalborg Lufthavn.
Jobbet som træner tager han med sig til København, og han regner også med at kunne fortsætte sit andet arbejde i Københavns Lufthavn.
I dag er de kun venner
Selvom der romantisk kemi mellem de to under programmets optagelser, så bliver det ikke mærkeligt for dem at skulle bo under samme tag.
- Vi fandt lynhurtigt ud af, da vi kom hjem, at det var et venskabeligt bånd. Vi var under nogle andre omgivelser i Sri Lanka, og i dag er hun en af mine bedste veninder, siger Andreas W.
Vennerne leder efter en lejlighed placeret omkring Frederiksberg og der må meget gerne være tre værelser, de kan boltre sig på.
SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra Sofie, men det har i skrivende stund ikke været muligt.