Nyheder4. juli 2024

Sexshop på Roskilde Festival: - Oftest er det dildoerne, folk tager fat i først

SE og HØR har besøgt Peech, som er en sexshop på Roskilde Festival. Og der er ingen tvivl om, hvad der trender blandt gæsterne. Du kan blive meget klogere i videoen nedenunder
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
SE og HØR har besøgt Peech, som er en sexshop på Roskilde Festival. Og der er ingen tvivl om, hvad der trender blandt gæsterne. Du kan blive meget klogere i videoen nedenunder
 Video: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Skraldestatus på Roskilde Festival: - Det er fucking ulækkert!

Det er tredje år i streg, at man finder Peech på Roskilde Festival.

Peech er en sexshop, hvor der kommer mange gæster - specielt i aftentimerne er der knald på i biksen, fortæller manager Kathrine Graa til SE og HØR.

Og ifølge Kathrine Graa er der ingen tvivl om, hvad der bliver solgt mest af i sexshoppen.

- Der er mange, der kommer og køber mange forskellige ting.

- Men oftest er det dildoerne, som folk tager fat i først, lyder det fra Kathrine Graa.

Der er mange forskellige dildoer i sexshoppen.
Der er mange forskellige dildoer i sexshoppen.
 Foto: Dan Mariegaard

Kathrine Graa fortæller videre, at det ikke blot af dildoerne, som gæsterne er på jagt efter.

- Vi sælger også rigtig mange kondomer, prævention og glidecremer med smag.

- Det er mere de små ting, som folk går efter.

- Hvis du skal lave en top tre over, hvad der bliver solgt mest af hos jer? Hvad er det så?

- Kondomer og prævention vil jeg sætte i en boks og så forskellige glidecremer og små vibratorer, der er mere festivalvenlige, som man have i lommen eller i trussen.

Det er altså tredje år i træk, at man kan finde sexshoppen på Roskilde. Alligevel mærker de en stor forskel blandt gæsterne i år.

- I år er den største forskel, at vi har nogle festivalgængere, der går meget op i sikkerhed.

- Jeg tror også, at vi sælger meget billige kondomer. Så der er blevet mere fokus på sund og sikker sex, lyder de afsluttende ord fra Kathrine Graa.

En kondom koster tre kroner hos Peech.

Udover store og små dildoer og vibratorer er penis sleeves, tunge-lejetøj og slikkelapper også til at finde hos Peech.

SE og HØR har besøgt sexbutikken, og du kan se meget mere i videoen øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold