Sport5. juli 2024

Stine Bjerre og Casper U. Mortensen skal giftes

Torsdag var der gang i de sidste bryllupsforberedelser, inden tv-værten og håndboldstjernen fredag siger "ja" til hinanden
Parret annoncerede i 2022, at de skulle være forældre for første gang. 
Parret annoncerede i 2022, at de skulle være forældre for første gang.
 Foto: Stine Bjerre Instagram

Stine Bjerre og Casper U. Mortensen har haft fuld gang i bryllupsforberedelserne.

Senere i dag giver tv-værten og håndboldspilleren deres livs "ja" til hinanden foran venner og familie.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-07-05/tyryr.PNG
Parret har inviteret til fest i Kviestalden på Kragerup Gods.
 Foto: Kragerup Gods

Bryllupsfesten finder sted i landlige omgivelser på det historiske Kragerup Gods, der ligger nær Slagelse på vestsjælland.

Parret tog forskud på festlighederne i går, hvor dansetrinene også blev pudset af forud for fredagens kærlighedsfest.

- Brudevalsen og kysset er øvet. Nu er vi klar til to dages kærlighedsfest med de bedste mennesker @casperumortensen6, skrev Stine Bjerre i et opslag, som hun delte torsdag med sine følgere på Instagram.

Her til formiddag har TV 2-værten delt en story på Instagram, hvor hun på et billede af en lækker morgenbuffet har skrevet: "Wedding day two". Hun afslører også, at til deres pre-party torsdag, fik den "en anelse mere gas, end vi havde planlagt".

Allerede gift

Parret, der har været kærester siden 2010, er faktisk allerede mand og kone. De to blev allerede smedet sammen i 2017 - et julebryllup på rådhuset.

Stine Bjerre fortalte dengang, at parret havde planer om et kirkebryllup i sommeren 2018. De planer blev så ændret til sommeren 2021 - men der kom heller ikke noget bryllup. De oprindelige planer er altså blev skubbet et par år eller seks.

Juletiden er utvivlsomt en højtid, som repræsenterer noget helt særligt for Bjerre/Mortensen familien. De blev nemlig også forældre i december 2022 til lille Carlo.

På den private front er alt altså fryd og gammen for den lille familie.

For Casper U. Mortensen har arbejdssituationen i foråret været en tumultarisk omgang, da hans tyske klub var ved at miste sin licens til Bundesligaen - det kan du læse mere om her.

Sponsoreret indhold