Kendte5. juli 2024

Skleroseramte Christina Applegate planlægger sine sidste dage i live

Der er to ting, som den skleroseramte skuespillerinde gerne vil nå, inden hun dør. Nu har Christina Applegate nemlig delt sin såkaldte bucketliste
Christina Applegate fik i 2022 en stjerne på Hollywood Walk of Fame.
Christina Applegate fik i 2022 en stjerne på Hollywood Walk of Fame.
 Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Christina Applegate efter sklerose-diagnose: Nu er det snart slut

Det er og har længe været en meget svær tid for Christina Applegate. Den nu tidligere skuespillerinde er nemlig hårdt ramt af sygdom – så meget, at hun ikke bare har måttet indstille karrieren, men nu også er i gang med at planlægge sine sidste dage i live.

Denne uge delte Applegate sin såkaldte bucketliste – en liste over ting, hun gerne vil nå, inden hun stiller træskoene.

Listen tæller kun to ting, men det er nogle særlige ønsker, Christina Applegate har for sin sidste tid.

På det sociale medie X skriver hun:

– Der er ting, jeg gerne vil gøre med de dage, jeg har tilbage i livet. Jeg vil arbejde med Shirley MacLaine og tage shots med Cher! Og ja, det bliver nogle store dage. Siger det bare.

Se X'et her:

Sklerose er en kronisk autoimmun sygdom, der nedbryder dele af centralnervesystemet, og som kan medføre betydelig invaliditet.

Christina Applegate blev diagnosticeret med multipel sklerose i 2021 og indstillede sin karriere som skuespiller året efter. Siden har hun mistet så meget af sin sædvanlige førlighed, at hun må gå med stok.

I marts 2024 afslørede hun, at den modbydelige sygdom har ramt hende så hårdt, at hun blandt andet må gå med ble.

Samme måned fortalte Applegate, at hun tilbage i 2008 blev ramt af brystkræft og fik fjernet begge bryster. Noget, stjernen fortryder ikke at have været åben om tidligere.

Sponsoreret indhold