Hollywood3. juli 2014

Anmelderne: Mick Jagger i topform trods tragedie

Legendariske Rolling Stones indtager Orange Scene i aften
Af af
Mick Jagger og Rolling Stones tog publikum med storm torsdag aften
Mick Jagger og Rolling Stones tog publikum med storm torsdag aften
 Foto: All Over



I aften vælter det legendariske Rolling Stones Orange Scene på Roskilde Festivalen - og mod alle odds, kan man roligt sige.

Det aldrende band, der har mere end 52 års erfaring inden for showbiz, har nemlig haft et hårdt forår, der truede med at få bandet til at aflyse store dele af deres verdensomspændende turné.

Blot fem dage efter at danske medier havde afsløret, at Rolling Stones spillede på dette års Roskilde Festival ramte tragedien.

LÆS OGSÅ: Chok: Mick Jaggers kæreste fundet død

LÆS OGSÅ: Vidste du dette om Rolling Stones?

LÆS OGSÅ: Her er Mick Jaggers første ord efter kærestens selvmord


Mick Jaggers kønne designer-kæreste, L'Wren Scott, begik 17. marts selvmord i New York City, mens den aldrende frontfigur befandt sig tusindvis af kilometer på den anden side af jorden i forbindelse med sin turné.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/dd53f8f03b2a45e89c5c5581593b18bb.jpg



Selvom man snart fylder 71 år, kan man stadig være i topform (Foto: AOP)


Men anmeldelserne fra bandets koncerter i blandt andet Norge, Spanien, Belgien og Italien vidner om, at Jagger er i topform trods tragedien.

Oslo-koncerten, der blev afholdt 27. maj, høstede rosende ord af anmelderne, der blandt andet kaldte koncerten for en 'mindeværdig aften for de tusindvis af fans', skriver det britiske medie Mirror.

Mick Jagger og resten af bandet valgte efter den triste nyhed at aflyse flere koncerter i blandt andet Australien og New Zealand, og den 70-årige rock-legende kom et par dage efter med denne udtalelse om tabet af sin kæreste:

- Hun havde et dejligt nærvær og hendes talent var beundret - ikke mindst af mig selv. Jeg er rørt over den hyldest, som folk har givet hende, og de personlige beskeder med støtte som jeg har modtaget. Jeg vil aldrig glemme hende, udtalte Rolling Stones-sangeren i sin udtalelse.

70-årige Mick Jagger og nu afdøde L'Wren Scott mødte for første gang hinanden tilbage i 2001 under et fotoshoot.

Sponsoreret indhold