Venindens biks bløder: Nu indtræder Medina i ejerkredsen
Den danske skuespiller Julie Zangenberg har ikke haft meget held med sin virksomhed Cozy, som primært sælger tøj.
I 2022 gik selskabet således konkurs, men kort efter startede hun et nyt selskab op, hvor hun havde allieret sig med DR-løven Birgit Aaby.
Men det har dog ikke hjulpet det store. I hvert fald havde hun i 2023 et stort underskud, hvilket også gør sig gældende i 2024, viser årsrapporten fra slut juni. Her lød underskuddet således på knap 700.000 kroner.
Men trods den langt fra prangende økonomiske situation, så har Zangenbergs mangeårige veninde, superstjernen Medina, nu valgt at indtræde Cozys ejerkreds.
Det meddeler selskabet på deres Instagram-side:
"Vi er enormt glade for at kunne dele med jer, at sangerinden, forretnings-kvinden og ikonet Medina kommer til at indgå i Cozy´s ejerkreds!" Står der i opslaget, som fortsætter:
"Medinas og Cozy’s visioner og ønsker for verden er på mange måder ens, og vi synes dette er et fantastisk og meningsfyldt match."
Mistet halvdelen af kapitalen
Udover at have et underskud på knap 700.000 kroner i 2023, så har Cozy ApS også mistet halvdelen af selskabets kapital.
Det fremgår af ledelsesberetning, hvor det samtidig står, at man forventer at kunne "reetablere kapitalen ved egenindtjening".
Der står deusden også, at virksomheden nu har en negativ egenkapital på lidt over en million kroner.
Men ledelsens forventer dog, at der vil være en "positiv udvikling i selskabet aktiviteter det kommende år," fremgår det af årsrapporten.
Tætte venner
Hvorvidt Medina rent faktisk ser vækstpotentiale i Cozy, eller om det mest drejer sig om at gøre Zangenberg en vennetjeneste, er svært at vide.
Men i hvert fald er det sikkert, at de to kendisser er tætte.
Blandt andet var Medina i slutningen af sidste år med til Zangenbergs polterabend, ligesom de også tidligere har fejret fødselsdag sammen til et brag af en fest på Toldboden i København.
Og nu er de to slyngveninder altså også forretningspartnere.