Verdenstjerne til Danmark: 90.000 billetter er revet væk
OPDATERET: Arrangørerne bag Ed Sheeran. S!b!p! har netop annonceret, at der vil blive afholdt en ekstra koncert 31. august 2025. Billetterne er blevet sat til salg kl. 10.00
Verdensstjernen Ed Sheeran, der står bag hits som "Shivers" og "Bad Habits", kommer i august 2025 til Danmark.
Han spiller i alt to koncerter 29 og 30 august i Øresundsparken, hvor han sidst spillede fire udsolgte koncerter tilbage i 2022.
Hvis du ikke nåede at høre ham dengang, og havde planer om at næste år skulle være året, så kan du godt tro om.
Fuldstændig udsolgt
Billetterne er nemlig blevet revet væk her blot 25 minutter efter, at de blev sat til salg, og Billetlugen melder nu fuldstændig udsolgt til koncerten på deres hjemmeside.
S!b!p! oplyser, at der er sat 45.000 billetter til salg pr. koncert.
I Øresundsparken er der gjort plads til 45.000 koncertgæster per dag i august.
I 2022 samlede den britiske sanger Ed Sheeran omkring 160.000 mennesker i Øresundsparken i København.
Første gang, Ed Sheeran optrådte i Danmark, var til Gaffa-Prisen i 2011. Her stod en endnu ret ukendt sanger på scenen på det københavnske spillested Bremen.
I 2018 blev billetterne desuden også revet væk til Ed Sheerans koncert i Tusindårsskoven. Her var der udloddet 43.000 billetter.
Dengang blev der også annonceret en ekstra koncert.
Superstjernen har desuden optrådt i 2014 i Forum i København.
SE og HØR forsøger i skrivende stund at få en kommentar fra Billetlugen.