Tv-vært John Hunt i tragedie: Har mistet sin kone og to døtre

LÆS OGSÅ: 14-årig pige stukket ihjel: Forældre anholdt for drab
En menneskejagt har hele onsdagen været i gang i England.
Her jagter politiet den 26-årige Kyle Clifford, som mistænkes for et tredobbelt drab i London-forstaden Bushey.
Tidligere onsdag blev det formodet, at de tre kvinder var i familie med hinanden, og den information bekræfter BBC.
Det viser sig nemlig at ofrene i sagen er BBC-sportskommentator John Hunts 61-årige kone Carol og parrets døtre på 28 og 25 år.
John Hunt skulle selv have fundet sin kone og to døtre i hjemmet, og slog kort efter alarm til politiet.
Onsdag meldte politiet også ud, at 26-årige Kyle Clifford skulle have begået det brutale tredobbelte drab med pile fra en armbrøst.
Clifford menes fortsat at være bevæbnet.
Politiinspektøren har onsdag sendt en direkte opfordring til Kyle Clifford.
– Kyle, hvis du ser eller hører det her, så vær venlig at kontakte politiet på 999.
Politiet søger i øjeblikket hovedsageligt området omkring Bushey.
– Hvis du tror, at du har set ham, så tag ikke kontakt, men ring 999 med det samme. Han kan stadig bære våben.
De tre kvinder blev fundet med livstruende skader i en bolig i London-forstaden.
Kort efter blev kvinderne erklæret døde.