Romantik i luften: Sinan Türkmen og Daniel Guldberg dater
LÆS OGSÅ: Dansk kendis bekræfter: Er gået fra kæresten
Hvis man følger med i denne sæson af ”Paradise Hotel”, er der ingen tvivl om, at bølgerne har gået særdeles højt mellem Sinan Türkmen og Daniel Guldberg.
Sæsonen er dog filmet for rigtig lang tid siden, og på Instagram er det til at se, Daniel og Sinan er gode venner hjemme i Danmark.
Torsdag aften delte Sinan Türkmen en video på Instagram, hvor han fletter fingre med Daniel, og næsten kysser ham, lige inden videoen cutter.
I beskrivelsen står der ”For altid”, og det har fået flere følgere til at spekulere i, hvorvidt ”Paradise Hotel”-stjernerne dater, eller om de bare laver sjov.
Men til SE og HØR fortæller Sinan, at den er god nok.
Der er romantik i luften mellem ham og Daniel.
– Vi har fundet ud af, at vores venskab godt kunne udvikle sig til mere end bare venner og lige nu ser vi hinanden som en sommerflinge / flirt.
– Vi vil gerne holde vores forhold mere lowkey, fordi vi orker ikke alle de haters, der alligevel kun vil kalde os for nedladende ting. For mit vedkommende, kan jeg bare godt lide at holde mit forhold mere privat.
Skridtet fra blot at være venner til nu at date er også ganske nyt.
Sinan fortæller, at det først er for nylig, at de er begyndt at se hinanden på mere end bare et venskabeligt plan.
Til SE og HØR fortæller Daniel, hvad han helt præcist er faldet for ved Sinan.
– Jeg tror bare, vi altid har haft lidt spændinger mellem os, og jeg tror, vi begge havde lyst til at udforske lidt nærmere, hvad det kunne blive til.
– Jeg har altid været tiltrukket af folk, som er dem selv og skiller sig ud, og Sinan er sin egen type.