Streaming14. juli 2024

Clement Kjersgaard scorer nyt værtsjob

Den danske journalist og tv-vært Clement Kjersgaard vender tilbage til DR-programmet "Deadline" - dog kun for en periode
Clement skal være sommerferievikar.
Clement skal være sommerferievikar.
 Foto: Agnete Schlichtkrull/DR

LÆS OGSÅ: Clement Kjersgaard er ikke afvisende: Vil være med i "Stormester"

Clement Kjersgaard har scoret sig endnu et tv-job.

Han skal nemlig igen være vært på debatprogrammet "Deadline" på DR. Det fortæller Kjersgaard selv i et opslag, som han har delt på Facebook.

Seerne skal dog ikke forvente at kunne opleve Clement på "Deadline"-fladen længe. Der er nemlig blot tale om et kortere vikariat.

- Man kan ikke påstå, at verdenshistorien holder sommerferie, og også dér ligner den mig: Fra og med i morgen mandag stempler jeg ind som vært på alle udgaver af "Deadline - DR" i to uger.

I opslaget fortæller Clement desuden, at det i år er 20 år, siden han første gang var vært på "Deadline".

Det er ikke ofte, seerne får lov til at opleve Kjersgaard i programmer, der har noget med den lettere form for underholdning at gøre.

Den erfarne tv-mand har dog tidligere udtalt, at hvis det nu skulle ske, at "Stormester" ringede og tilbød ham at medvirke, så ville han sige ja med den begrundelse, at det er "ægte fjernsyn".

Udover at være vært for programmer som "Clement Søndag", "Clement Direkte", "Clement Interviewer", "Clement: Fredag til Fredag" og "Ugen med Clement, har han også grundlagt magasinet RÆSON - et tidsskrift med fokus på politik og samfundsforhold.

Se Clement Kjersgaards opslag her:

Sponsoreret indhold