Bekræfter: Mads Langer og Julie Lillelund er blevet skilt
LÆS OGSÅ: MADS LANGER TILBAGE FØR TID
Danmark er blevet et kendispar fattigere. Mads Langer og Julie Lillelund er nemlig blevet skilt.
Det bekræfter sangeren selv i en story på sin Instagram-profil.
- Julie og jeg er blevet skilt. Jeg deler det her, da det er mit ønske, at I hører det fra mig, skriver Langer i den korte besked til sine knap 130.000 følgere.
Rygterne om parrets brud har svirret længe, hvor der især på de sociale medier er blevet spekuleret i, om parret var gået fra hinanden.
Det bekræfter Mads Langer altså nu.
- Når det er sagt beder vi om ro og tid til at lande i det hele. Vi vil naturligvis være forbundet som familie og forældre, skriver popsmeden.
Mads og Julie blev gift i sommeren 2019, og to år senere fik de datteren Hannah. Nu er deres tid som par ovre.
- Jeg ser tilbage på vores tid sammen med stor taknemmelighed og kærlighed, slutter Langer af med at skrive.