Reality7. april 2015

Anni Fønsby om kiste-udfordring: - Jeg fik klaustrofobi

Det var med blandede følelser, at Anni Fønsby forlod ”Jeg er celebrity – Få mig væk herfra”
Anni Fønsby var ellers fuldt påklædt til et ophold i junglen
Anni Fønsby var ellers fuldt påklædt til et ophold i junglen
 Foto: Kaspar Wenstrup



Indespærret i en mørk kiste under jorden var hun bundet fast, mens vandstanden steg og rotterne kravlede rundt. Og kun efter et par minutter blev det for meget for den storbarmede Anni Fønsby, der måtte se sig slået af bodybuilderen Stine Kronborg i forsøget på at ligge ti minutter under jorden.

Det blev dermed et farvel til junglen og chancen for at vinde en kvart millioner kroner. Og det var en splittet Anni Fønsby, der efter konkurrencen beskrev sin oplevelse.

LÆS OGSÅ: Anni Fønsby tager i junglen uden trusser

- Jeg er ked af, at jeg er ude af programmet, men jeg er også lettet over, at jeg hurtigt kom op fra kisten. Jeg er normalt ikke bange for rotter, og jeg tænkte også, at jeg godt kunne klare at blive lukket ned i kisten, men kombinationen af, at jeg var bundet fast, der var vand, og der var rotter, gjorde, at jeg fik klaustrofobi. Jeg kunne mærke, at jeg havde svært ved at få vejret, siger tv-personligheden, som blandt andet er kendt fra programmet "Erik og Anni goes to Hollywood".

Anni Fønsby er den fjerde deltager til at forlade realityprogrammet, men hun er alligevel stolt af sin indsats.

LÆS OGSÅ: Anni Fønsby flasher missen

- Jeg har gjort mit bedste og vundet alle konkurrencer, jeg har været i. Der var lige den, hvor vi skulle gætte, hvor mange slanger der var. Det var et gæt i tågen. Men de udfordringer jeg har fået, har jeg klaret, og jeg har overskredet rigtig mange af mine fobier hernede, siger hun og hentyder til, at hun inden programmets start var rædselsslagen for edderkopper, kakerlakker og andre insekter.

Undervejs i programmet fik Anni Fønsby også talt ud med den tidligere Se & Hør-chef Henrik Qvortrup om deres tidligere uoverensstemmelser, og det er et nyt og forbedret syn af Henrik Qvortrup, som hun tager med sig fra junglen.

LÆS OGSÅ: Anni Fønsby: Ny mand

- Det var vigtigt for mig at få talt om, at der har været mange konsekvenser for mit liv ved det, som Henrik Qvortrup har gjort i den tid, hvor han sad på Se & Hør. Og det fik jeg luft for. Vi kan ikke ændre på noget, men jeg har fundet ud af, at der heldigvis også er et rigtig dejligt menneske inde bag den mand, der har siddet på den post, siger Anni Fønsby og forklarer, at hun i en periode følte sig forfulgt Se & Hør.

Tilbage i junglen er Henrik Qvortrup, Allan Nielsen, Brian Nielsen, Jesper Skibby, Stine Kronborg, Sisse Marie, Gustav Salinas og Torben Chris.

Sponsoreret indhold