En soloulykke på Cikorievej i et industrikvarter i Odense har ført til, at to personer er kommet alvorligt til skade.
Det oplyser Fyns Politi til Ritzau.
Politiet ved omkring klokken 17 ikke meget om ulykken, som man fik en anmeldelse om klokken 16.05, andet end at en bil er kørt ind i en sten.
Politiet kan ikke oplyse alder eller køn på de to tilskadekomne.
En bilinspektør er blevet tilkaldt for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ulykken.