Peter Birch afslører forhold til Nynne Larsen: Vi har en sommerflirt
LÆS OGSÅ: Peter Birch bekræfter: Single igen
Det kan være svært at sætte ord på et nyt forhold, men Peter Birch giver det torsdag aften et drøntfint forsøg over for SE og HØR, da vi møder ham til Musik i Lejet.
For han og Nynne Larsen har nemlig… noget sammen.
– Jeg kalder det en sommerflirt, lyder det fra ”Paradise Hotel”-legenden, da SE og HØR spørger ind til deres forhold, som Nynne Larsen for blot ni dage siden kaldte ”bare venner”.
Hvad flirten præcis dækker over, er dog svært at sige, men Nynne Larsen ender dog med at stemme i og godtage udtrykket.
Dog havde hun foretrukket, at Peter måske havde vendt det med hende inden festivalen.
– Det kunne være fedt, hvis vi havde aftalt at fortælle det her, inden vi tog afsted, griner Nynne.
Peter og Nynne har for nylig været på ferie i festbyen Magaluf, og det er altså her, at det har slået gnister.
– Vi havde i bare en rigtig god kemi. Vi var gode til at skændes og gode til at blive gode venner, lyder det fra Peter.
Nynne Larsen har tidligere fortalt, at hun siden sin tid med Robert Hansen har taget en pause fra mænd – en såkaldt detoxperiode.
Men det er altså slut nu.
– Det her er mit comeback, så kan man jo vurdere, hvor god min dømmekraft er, siger hun.
SE og HØR det fulde interview med de to realitystjerner øverst i artiklen.