Sport19. juli 2024

Stor bombe: Kasper Hjulmand stopper som landstræner

Kasper Hjulmand er færdig som dansk landstræner
TV 2 sender "go' tur til Tyskland"-show for landsholdet fra Tivoli - og vi får lov at være med, og vi håber at få nogle interview med spillerne. Programmet lyder således:
Efter fire år har Kasper Hjulmand valgt at takke af som dansk landstræner for herrelandsholdet i fodbold.
 Foto: Gregers Overvad

Kasper Hjulmand skal ikke længere være træner for det danske herrelandshold.

Det skriver DBU i en meddelelse.

Morten Wieghorst er midlertidig landstræner frem til nytår.

- Det har været en utrolig ære og privelegie at få lov til at være træner for vores alle sammens landshold igennem fire år. Jeg har givet alt, hvad jeg havde, for at opnå succes og for at få folket til at samle sig om holdet. Det at repræsentere sit land er det absolut største, jeg kan forestille mig, og jeg vil se tilbage på en fantastisk tid med stor opbakning til vores drøm, udtaler Hjulmand.

Den 52-årige fodboldtræner trådte til som landstræner i 2020. Det var ikke planen, at han skulle være landstræner ved EM 2020, men da corona udsatte slutrunden et år, blev det med Hjulmand som dansk landstræner.

Turneringen blev Hjulmands største succes som landstræner, da Danmark nåede hele vejen til semifinalen.

Herefter fulgte et meget skuffende VM i Qatar, hvor Danmark blot fik et point og scorede lige så mange mål.

Seneste fik Hjulmand spillet landsholdet videre fra gruppespillet ved EM i Tyskland, men værtsnationen ekspederede de danske drenge ud i ottendedelsfinalen.

- Når jeg ser to år frem mod VM, kan jeg mærke, at det vil være bedst for holdet, at der kommer et nyt ansigt og nye idéer til, som kan skrive et nyt stort kapitel for dette fantastiske hold, og derfor er det bedst, at en anden fører holdet videre. Det handler ikke om mig. Det handler om, hvad der er bedst for holdet, siger Kasper Hjulmand.

Kasper Hjulmand vil fremadrettet på konsulentbasis have en tilknytning omkring det store kulturprojekt Hele Danmarks Klubhus, hvor ambitionen er at skabe et stort nyt nationalt fodboldkraftcenter samt regionale kraftcentre på tværs af Danmark

Sponsoreret indhold