Kendte19. juli 2024

"Vild med dans"-kolleger tager afsked med Jens Werner: Det føles tomt

Flere "Vild med dans"-kollegaer siger i dag farvel til Jens Werner, der bisættes i Sankt Pauls Kirke
Her er det tidligere "Vild med dans"-kollegaer Malene Østergaard, Claudia Rex, Mie Molkte, Camilla Dalsgaard og Lykke Dalsgaard. 
Tidligere "Vild med dans"-kollegaer Malene Østergaard, Claudia Rex, Mie Molkte, Camilla Dalsgaard siger i dag farvel til deres mentor.

LÆS OGSÅ: Nu bliver Jens Werner bisat

I dag bliver Jens Werner, der 59 år gammel mistede livet til kræft, bisat i Sankt Pauls Kirke.

Her er flere af hans tidligere "Vild med dans"-kollegaer naturligvis mødt op for at sige farvel. Heriblandt Malene Østergaard, Claudia Rex, Mie Moltke og Camilla Dalsgaard.

Af SE og HØR's reporter på stedet bliver kvinderne spurgt til, hvilke følelser de står tilbage med denne fredag eftermiddag, hvor de skal tage afsked med danseinstruktøren.

Her lyder svaret enstemmig, at følelsen er tom.

Jens Werner har nemlig fungeret som en mentor og har haft stor betydning for deres alles liv på såvel som uden for dansegulvet.

- Vi startede hos ham helt tidligt. Han var en af mine første danselærere udover mine forældre, så ja det er mærkeligt og tomt, fortæller Camilla Dalsgaard.

Ingen af kvinderne var klar over, hvor slemt det stod til med helbreddet for den tidligere "Vild med dans"-dommer, og det har derfor været vigtigt for dem alle at dukke op i dag og sige et sidste farvel.

- Han var været med til at forme os alle sammen, lyder det fra Claudia Rex.

- Han har haft så stor betydning for danseverdenen som sportsverdenen, men også det man ser i befolkningen herhjemme, tilføjer Malene Østergaard.

Jens Werner gik bort den 9. juli. Han ville være fyldt 60 år på tirsdag den 23. juli.

Sponsoreret indhold