Marianne Eihilt var ikke med til Jens Werners bisættelse: Her er årsagen
LÆS OGSÅ: Marianne Eihilt reagerer: "Du vil blive savnet"
Fredag blev ”Vild med dans”-dommer Jens Werner bisat fra Sankt Pauls Kirke i København.
Til stede var Jens Werners familie, venner og flere "Vild med dans"-kolleger - men ikke alle var mødt op.
Én af dem, som ikke var til stede, var Jens Werners ven og "Vild med dans"-kollega Marianne Eihilt.
Det skriver Billed-Bladet.
- Jeg når desværre ikke at være med til bisættelsen, men ellers havde jeg selvfølgelig været der, fortalte Marianne Eihilt til mediet.
Til grund for Marianne Eihilts fravær lå, at hun i skrivende stund er på bryllupsrejse med sin mand, Keld.
Marianne Eihilt reagerede på Instagram, da hun fandt ud af, at Jens Werner var gået bort i en alder af 59 år til kræft.
- Hvor jeg dog føler med Anette, Nikolai og Isabella. Alle mine kærlige tanker sendes I jeres retning - jeg ved, hvor meget I betød for Jens - I var hans ét og alt," skrev hun i opslaget og fortsatte:
- Jens tak for dansen, tak for dine mange velmenende ord, vores mange års tætte venskab og tusindvis af smil. Du vil blive savnet, skrev hun videre.
Jens Werner gik bort 9. juli.
Han ville være fyldt 60 år på tirsdag 23. juli.