Kendte21. juli 2024

John Stamos: Min terapeut reddede mit liv

Ifølge skuespilleren har han sin terapeut at takke for, at han er i live i dag
US actor John STamos attends the world premiere of Pixar's "Inside Out 2" at El Capitan Theatre in Los Angeles, California on June 10, 2024. (Photo by Michael Tran / AFP)
John Stamos har gået hos sin terapeut i knap to årtier.
 Foto: Michael Tran/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: John Stamos i chok: Fandt sin kæreste i seng med en anden

Han blev et verdenskendt ansigt, da han gennem 90'erne medvirkede i den populære sitcom "Hænderne fulde".

Men livet i rampelyset har ikke just været en dans på roser for skuespiller John Stamos.

Og havde det ikke været for hans terapeut Phil Stutz, så ville han nok ikke være her i dag. Det fortæller skuespilleren i et interview med Page Six.

- Jeg ville nok ikke være her (uden ham red.). Han har hjulpet mig med at blive ædru.

- En af de første gange jeg kom hos Stutz, sagde han "hvis ikke du var så fucking dum, ville du indse, hvor godt du har det", og jeg tænkte "du har ret".

I mange år har den 60-årige skuespiller kæmpet med et alkoholmisbrug, og i 2015 resulterede det i en anholdelse for spirituskørsel.

John Stamos blev idømt tre års betinget fængsel samt et påbud om at deltage i et tre måneder langt afvænningsforløb.

Skuespilleren, der har gået hos sin terapeut i knap to årtier, fortæller videre, at han blev så glad for terapien, at han introducerede sin afdøde ven og skuespillerkollega Bob Saget til Phil Stutz.

Sponsoreret indhold