Mortada Haddad sætter luksuslejlighed i hjertet af København til salg for svimlende millionbeløb
Har man børn, ved man, at plads er guld værd.
Derfor vælger Mortada Haddad, som venter barn med diamantdatteren Elvira Pitzner, at sælge sin luksuslejlighed i hjertet af København, hvor parret bor.
De skal nemlig flytte i hus.
Det skriver han i en story på Instagram, hvor han også deler et link til salgsopslaget.
- Vi kigger på hus, og derfor er min elskede lejlighed nu på markedet, skriver han i storyen.
Lejligheden er som nævnt i hjertet af København, og de 180 kvadratmeter er blevet sat til salg for intet mindre end 18,5 millioner kroner.
Det er et noget højere beløb, end Mortada Hadded købte lejligheden for i slutningen af 2022.
Her gav han nemlig 13,75 millioner kroner for herligheden, fremgår det af skøden.
Mortada Haddad afslører: Gjorde det i fængslet
Forhold med fart på
Der er sket meget på forholdsvis kort tid hos Mortada Haddad og Elvira Pitzner.
Parret blev dannet i september 2023.
23. april året efter bliver parret forlovet, og dagen efter igen - 24. april - afslører de, at der er en lille én på vej.
Elvira Pitzner og Mortada Haddad afslører: Her skal de giftes
Mortada Haddad og Elvira Pitzner har åbenlyst fået at vide, at det var tidligt i deres relation, at de nu ventede et barn.
For førstnævnte, der nu sælger sin lejlighed, udtalte følgende til Ekstra Bladet.
– Nogle kan måske tænke, at det er gået for hurtigt. Vi har taget beslutningen baseret på vores egne oplevelser og forståelse af vores forhold. Vi har følt os klar til at tage dette skridt sammen efter at have stået stærkt gennem de udfordringer, vi har mødt. For os handler det ikke om tidens gang, men om kvaliteten af det bånd, vi har bygget.