
Grev Nikolai i kæmpe hyldest til farfar: - Hold da op, et ikon!

LÆS OGSÅ: Grev Nikolai deler særligt billede
Når Euroman udkommer næste gang, bliver det med grev Nikolai i en helt særlig rolle.
Han er nemlig landet på den prestigefyldte liste over Danmarks bedst klædte mænd.
I et interview forud for offentliggørelsen takker han nu både sin far og sin farfar for inspiration:
- Når jeg ser billeder af min farfar, tænker jeg: "Hold da op, et ikon."

- Jeg har kun kendt ham i hans senere år, men på billeder af ham som ung er han jo helt James Bond-esque, siger han til månedsmagasinet.
Også hans far, prins Joachim har haft betydning for Nikolais måde at tænke mode og klæde sig på.
- I dag kan jeg se, at der er klare overlap i vores stil.
- Vi kan begge godt lide at gå pænt klædt til daglig, forklarer greven, men understreger, at der også klart er forskel på far og søn.


For mens Nikolai uden problemer hopper i en afslappet hættetrøje, tager far Jokke den hellere en tand op ad modestigen.
Altså meget mere blazer og slips end casual outfit.

