Vivi Bach om sin anden sæson ”Paradise Hotel”: Det fortryder jeg

LÆS OGSÅ: Vivi Bach får eget tv-program på Viaplay om numseoperation

Kun en uges tid efter, at Vivi Bach havde vundet sæson 19 af ”Paradise Hotel”, blev hun kaldt tilbage til Mexico for at deltage i sæson 20. Men da optagelserne fandt sted, inden den forrige ramte skærmen, ved de andre deltagere ikke, at de her har med en tidligere vinder at gøre.

– Det var megafedt, men det var også et af kravene, inden jeg tog af sted igen: De må ikke vide det. For hvad nu, hvis de tænker ligesom mig: ”Hvis hun har været med før, så skal hun bare ud”. Så det var megafedt, at ingen vidste det, siger Vivi Bach til SE og HØR.

Sinan Türkmen kendte hun dog i forvejen, og derfor var hun ikke loren ved, at han også havde deltaget i programmet tidligere.

Vivi Bach havde i det hele taget ikke travlt med at kyle folk ud, for hun følte sig ikke truet af sæson 20’s milde cast, fortæller hun:

– Det var nogle lidt andre karakterer, der var med i sæson 19. De spillere var meget mere hårde, de andre er lidt mere søde og bløde. De første var også søde, men de havde mere attitude.

I sæson 19 spiller Vivi Bach godt sammen med blandt andre Niels ”Moster Niller” Laigaard og Lucas Buchardt. Sidstnævnte vandt hun programmet med, hvorefter hun skiftede ham ud med veninden Sarah Dohn, som hun delte pengene med i troskabstesten.

I sæson 20 kommer hun igen ind uden frygt for at skabe uvenskaber. Hendes fokus er på at levere til produktionen og seerne derhjemme.

– Jeg er der kun for at lave godt tv. Jeg synes, det er forkert, når man kommer ned og ikke siger noget. Fordi så er der ikke nogen, der gider se programmet, og hvorfor så være der?

– Jeg ved ikke, om det også var derfor, de hentede mig derned igen. For der er lidt stille nogle gange dernede.

Hvor Sinan Türkmen skabte så meget drama i sæson 20, at han flere gange blev advaret af produktionen for at være for grov over for de andre deltagere, så forsøgte Vivi Bach at holde øjnene på konkurrencen.

– Jeg kører ikke personligt på folk. Det gør jeg ikke. Jeg snakker om spillet og kan blive sur nogle gange over noget i spillet. Men jeg føler ikke, jeg har været ond.

– Jeg tror faktisk, jeg fik en af de andre deltagere til at græde, men det var altså ikke for at være ond. Jeg var bare irriteret, fordi han gentog sig selv hele tiden. Der var jeg sådan ”du kan snakke til mig, hvis du ikke siger de samme ting fem gange”. Så tror jeg, han gik ud og græd hos produktionen. Slet ikke sjovt.

– Sådan er jeg jo bare, men det er jo ikke noget personligt. Sådan er jeg bare som person.

Selv om Vivi Bach ikke mener, hun er gået over grænsen i forhold til de andre deltagere, så er der tidspunkter, hvor hun ville have reageret anderledes, hvis hun ikke var kommet direkte fra sæson 19.

– Der er selvfølgelig noget, jeg fortryder i forhold til, at jeg kommer derned og er meget træt. Meget, meget træt. Jeg kommer derned og har lige lavet en sæson i halvanden måned, næsten to måneder.

– Jeg kommer hjem og har savnet at være hjemme og kommer derned igen og er måske ikke helt på toppen eller klar til at, at nu skal jeg indstille mig på at lyve og gøre alle de her ting igen. Det var meget hårdt. Når jeg ser tilbage på det nu, ville jeg ønske, jeg havde taget tingene på en anderledes måde. Det gjorde jeg ikke, fordi jeg bare var træt.

Vivi nyder dog at lave tv, og hun er derfor slet ikke færdig med at vise sig på vores skærme. Det bliver dog ikke til mere ”Paradise Hotel”.

– Altså ”Paradise Hotel”, der er jeg færdig, ja. Men jeg elsker at lave tv, det er så sjovt, så hvis der kommer noget, der er interessant, så vil jeg gerne.

Hvorfor ikke mere ”Paradise”?

– Fordi jeg synes, to sæsoner er nok. Og første gang var en helt anden oplevelse end anden gang. Det er bare fedest første gang.

Hvorfor var det ikke lige så fedt anden gang?

– Jeg var træt. Og det var nogle andre mennesker. Jeg var måske lidt mere negativ, føler jeg. Folk var meget stille, og så kommer jeg ind, og det tror jeg, nogen blev lidt skræmt af.

– Jeg tror bare, det er, fordi jeg snakker meget, men det er jo, fordi jeg er der for at lave tv, så bliver man nødt til at være på. Man skruer altid op for sig selv. Hvis jeg er på mit arbejde, så japper jeg jo ikke lige så meget, som jeg gør dernede. Det bliver man nødt til. Og det er det, jeg ikke kan forstå: Hvis man ikke er der for at lave tv, så skal man ikke være der. Så er det bare kedeligt.