Hailey Bieber afslører: Har fået en ny forlovelsesring
LÆS OGSÅ: Bendtners eks viser sin nye kæreste frem
Det gik meget stærkt i 2018, da Justin Bieber og Hailey Baldwin fandt sammen igen.
Ikke en gang en måned senere lød rygterne på, at de var blevet forlovet, og et par måneder senere var de faktisk allerede blevet gift.
Dengang gik rygterne på, at Bieber havde betalt knap 3,5 millioner kroner for forlovelsesringen til Hailey, som altså også havde en kæmpe diamant.
Men i maj var den ring skiftet ud med en anden diamantring, som ifølge flere amerikanske medier var noget større.
Nu forklarer Hailey Bieber, hvor den nye store diamant på ringfingeren kommer fra.
Det gør hun i et interview med W Magazine, hvor hun dog også afkræfter nogle af rygterne fra pressen.
Hailey Bieber er nemlig alt andet end tilfreds med, hvordan de tabloide medier i USA har skrevet, at den nye ring er 10 karat større end forlovelsesringen fra 2018.
– Faktisk er den kun en karat større. Den er bare aflang.
– De laver deres egne historier, og det bryder jeg mig ikke om, siger hun til W Magazine.
Diamantringen er et såkaldt Lorraine Schwartz-design og er altså en gave fra Justin Bieber.
Hvornår hun helt præcist har fået den nye ring, som har fået forlovelsesringens plads, nævner hun ikke.
Til gengæld sætter Hailey Bieber også en del ord på graviditeten, som hun og Justin Bieber afslørede i maj.
Og her tyder alt på, at hun meget snart har termin.