Bolette Birchs graviditetschok: Indlagt med mistanke om en mulig for tidlig fødsel
LÆS OGSÅ: Gravide Julie Kriegler besvimede pludseligt: Hastet på hospitalet
Bolette og Jaffer Birch Janjooa fik sig noget af et chok, da deres sommerferieophold tog sig en uventet drejning.
Det fortæller Bolette på Instagram torsdag eftermiddag.
Den gravide ”Bachelor”-deltager fik ud af det blå ondt i maven, og da smerterne ikke ville gå væk, valgte hun at kontakte hospitalet.
– Før vi vidste af det, var jeg indlagt med mistanke om en mulig for tidlig fødsel, da min livmoderhals er forkorte og vores lille skats hoved ligger langt nede, skriver hun.
Jaffer, Bolette og parrets voksende vidunder blev taget godt i hånden, da de fik den chokerende nyhed.
Heldigvis viste undersøgelserne, hvor baby blev undersøgt godt og grundigt, at han har det godt.
– Han har det heldigvis så godt, derinde er en STOR livlig dreng med masser af hår på hovedet siger de.
Ægteparret, der sagde ”ja” til hinanden sidste år i oktober, er efter undersøgelserne kommet hjem igen.
Dog er Bolette blevet sendt hjem med lidt ordrer fra lægerne og jordemødrene.
– De næste 14 dage skal foregå heeelt i ro på langs. Om 14 dage skal vi til en ny scanning og se hvilken vej det er gået.
– Så nu tager jeg det i hvert fald meget seriøst, for når det pludseligt handler om ens lille skat, er der ikke det man ikke vil gøre. Så nu håber jeg, at han bliver inde så længe som muligt mod termin.
Du kan læse hele opslaget fra Bolette herunder.
Det er ingen hemmelighed, at der for tiden i den grad vokser både ”Bachelor” og ”Bachelorette”-babyer i Danmark.
Torsdag morgen måtte endnu en af de gravide deltagere også på hospitalet.