Sådan fik Ryan Reynolds lov til at bruge Madonnas superhit: - Det krævede et besøg
LÆS OGSÅ: Ryan Reynolds og Blake Lively afslører navnet
Når biografgængerne i disse dage sætter sig foran det store lærred for at se "Deadpool & Wolverine", skal de lytte og se særligt efter, når en bid af Madonnas superhit "Like a Prayer" drøner ud af højttalerne.
For det har krævet en særlig indsats fra Ryan Reynolds og instruktøren Shawn Levy at få lov til at bruge nummeret.
- Madonna giver ikke en "licens" til at bruge sange.
- Og slet ikke den sang, forklarer Ryan Reynolds i et interview med SiriusXM.
Og hvad gør man så? Jo, man møder personligt op med klippet og musikken mixet sammen, så Madonna selv kan vurdere, om hun for en gangs skyld vil gøre "det utænkelige" og dele sangen.
- Det var en af de sjoveste aftener i mit liv, siger en lettet Ryan Reynolds, efter han bønfaldt popstjernen, som ikke kun sagde ja.
Hun forbedrede også filmen, mener han:
- Hun så klippet - og jeg laver ikke sjov: Hun mente, at vi skulle gøre det, det og det.
- Og det gjorde sekvensen meget bedre.