Nina Munch-Perrin takker for tv-tiden: – Det har været en fornøjelse
TV Avisen er torsdag aften blevet en nyhedsoplæser fattigere, da Nina Munch-Perrin har haft sin sidste tv-tjans i denne omgang.
Men havde hun troet, at det ikke skulle italesættes, tog hun fejl.
Da vejrvært Anders Brandt var færdig med at fortælle om det deprimerende sommervejr, havde han en hilsen til sin snart tidligere kollega.
– Til dig Nina, der ønsker vi god vind, sluttede han sin sending af med.
Den 48-årige journalist takkede med et stort smil, før hun forklarede de formentlig forvirrede seere, at hun altså var i gang med sin sidste udsendelse.
– Det har været en fornøjelse, sagde Nina Munch-Perrin.
Uden job kommer hun imidlertid ikke til at være.
Fra 1. august begynder hun som erhvervsredaktør hos Berlingske.
– Det er med stor ydmyghed, jeg overtager ansvaret for Berlingerens allerede helt igennem fantastiske dækning af erhverv, finans og økonomi, samlet under paraplyen Business, udtalte hun i juni.
Nina Mucnh-Perrin har stor erfaring med erhvervsstoffet, som hun også har dækket for Dagbladet Børsen og TV 2 News.