Se alle billederne: Jenna Bagge og Albert Harson er på deres livs kærlighedsrejse
LÆS OGSÅ: Jenna Bagge og Albert Harson afslører navnet på kommende søn
Kemien var ikke til at tage fejl af, da de i efteråret 2020 dansede sammen i TV 2-succesen ”Vild med dans” – og forrige lørdag cementerede Jenna Bagge, 36, og Albert Harson, 22, deres kærlighed, da de sagde ja til hinanden på Københavns Rådhus.
– I går blev jeg gift med mit livs kærlighed. Det var den bedste dag nogensinde – jeg har aldrig været mere lykkelig.
– Tusind tak til vores søde familie og dejlige venner for at være med til at fejre vores kærlighed på den fineste måde, skrev Jenna på Instagram og takkende også de mange, der havde sendt lykønskninger til parret.
– Og så selvfølgelig allermest tak til min søde Albert Harson for, at han vil dele sit liv med mig. Det bliver det bedste eventyr, jublede dansestjernen.
Jenna fik sin Albert
Kort efter fulgte så en skøn bryllupsferie. Af billeder fra turen kan man se, at det nygifte par er på eventyr i det nordlige Italien, hvor de nød solens stråler ved Comosøen under deres naturskønne honeymoon med 30 grader og solskin.
Parret er for tiden med i DR-programmet ”De unge kærester” i kraft af deres aldersforskel på 14 år.
Her fortæller Albert Harson, at parret fra starten, da de mødte hinanden i ”Vild med dans”, har ”haft en ret god kemi”, og at han allerede mærkede det, da de dansede cha-cha-cha.
– Der føler jeg, at der var noget. Der var jeg lidt særlig, siger Albert i ”De unge kærester”, mens Jenna dog fortæller:
– Jeg kiggede bare sødt på dig.
Jenna Bagge i tårer: - Det havde jeg aldrig regnet med
Vennerne fejrede deres kærlighed
I begyndelsen tænkte de ikke, det skulle blive til noget mellem dem på grund af aldersforskellen. Og Jenna lægger da heller ikke skjul på, at hun nogle gange kan blive ramt, når folk i kommentarer giver udtryk for, hun har gjort noget forkert.
– Der er ikke nogen, der har lokket nogen til noget som helst, slår hun fast i DR-programmet.
Søn på vej
Parrets kærlighed har resulteret i, at de senere på året bliver forældre for første gang, når deres lille dreng melder sin ankomst.
– Vi glæder os til at møde ham i slutningen af året, skrev Albert på Instagram, da parret i juni afslørede de lykkelige omstændigheder.
Inden det sker, har parret nu fået papir på hinanden – og det samme efternavn: Jenna hedder nemlig nu også Harson som sin mand.