Grev Nikolai afslører: Dette gør jeg ALDRIG, når jeg flyver
LÆS OGSÅ: Grev Nikolai i kæmpe hyldest til farfar: - Hold da op, et ikon!
Han er lidt af en globetrotter, for grev Nikolai har både besøgt og boet i en lang række lande.
Og derfor er den 24-årige model og modemand da også ganske vant til at flyve.
Nu afslører greven, at hans rejsevaner er ganske ens – lige meget om han skal være væk i blot et par dage eller et par måneder.
I et stort interview med Euroman fortæller grev Nikolai, at han altid – som i altid – pakker ganske let.
– Altid, altid, altid kun håndbagage, når jeg rejser. Jeg tjekker aldrig en kuffert ind, om så jeg rejser i en måned, fortæller den 24-årige grev Nikolai i interviewet.
Grevens moderigtige kluns skal dog ikke frygte dårlige kår i kabinen. For 24-årige grev Nikolai er nemlig ejer af en ganske særlig kuffert – en kabinekuffert af mærket Rimowa.
Den eksklusive kuffert koster mellem 5.000 og 12.000 kroner, men så bliver den altså også fremhævet som én af de bedste kufferter på markedet. I den sørger greven for at pakke tøjet med stil og snilde:
– Tricket er at rulle habitjakken, så den ikke folder. Hvis jeg skal have mere tøj med, kan jeg sagtens finde på at vakuumpakke det i plastikposer med en støvsuger, så det fylder mindre, lyder det smarte trick fra Nikolai.