Grev Nikolai afslører: Måtte have servietter under armene
LÆS OGSÅ: Grev Nikolai i kæmpe hyldest til farfar: – Hold da op, et ikon!
Fine gallamiddage og officielle arrangementer. Fra ganske ung har grev Nikolai været vant til at skulle rette ryggen og tale pænt – og den pæne opførsel blev blandt han blandt andet oplært i med hjælp fra noget så simpelt som servietter.
Det fortæller den 24-årige greve i et interview med Euroman:
– Helt fra vi var små, lærte vi god etikette. Man behandler andre mennesker med respekt, kigger dem i øjnene og trykker dem i hånden. Spiser pænt. Jeg kan huske, da vi var mindre, hvordan min far gav os servietter under armene, så vi sad pænt. Altid hænderne på bordet, de måtte ikke hvile i skødet, fortæller grev Nikolai i det store interview.
Det er dog ikke kun serviettricket, som grev Nikolai har lært fra farmand. Også prins Joachims velklædte tøjstil har 24-årige Nikolai taget med sig ind i voksenlivet – selv om far og søn dog på ét punkt adskiller sig fra hinanden: Når de rejser.
– Jeg vil gerne have det komfortabelt med en hættetrøje på. Han er lige modsat og gør altid meget ud af at være velklædt, når han flyver. Slips og blazer. Han er allerede klar, når han lander. Jeg skal lige hen på hotellet og have et bad, fortæller greven til Euroman.