Viktor Axelsen efter sejr: Bliver nok sidste OL-finale
Se billederne: Viktor Axelsen jubler - klar til finalen
LÆS OGSÅ: Ventede på far: Familien stod og tog imod Viktor Axelsen
Der er ingen grund til at tage sorgerne på forskud.
Men når han nu selv nævner det, så er det svært ikke at forholde ham til det.
Efter søndagens sejr fortalte Viktor Axelsen nemlig i mixedzone, at han glædede sig til mandag at skulle ind og spille sin formentlig sidste OL-finale.
Og det må han naturligvis uddybe, hvad han mener med.
- Det tænker jeg, det er. Jeg tænker ikke, jeg spiller om..., indleder han sætningen, inden han sadler om:
- Jeg spiller måske om fire år, men at stå i en OL-finale. Den bliver sgu svær, tror jeg. Der er mange gode spillere, der er meget yngre end mig, og med den krop jeg har, så skal der sgu nok ske et mirakel.
Der synes altså ikke at være et karrierestop på vej lige foreløbig.
Næste OL ligger trods alt fire år fremme.
Et OL, hvor Viktor Axelsen vil have rundet de 34 år.
Så det gælder om at nyde det, når han mandag spiller sin formentlig sidste OL-finale.