Filmede overgreb på egne døtre: Nu begynder sagen mod dansk læge
LÆS OGSÅ: Dansk læge varetægtsfængslet i sag om voldtægt af treårig datter
Nordsjællands Politis anklagemyndighed mener, at en ung, dansk læge har misbrugt sine to døtre – misbruget startede angiveligt da den ene pige var to år, mens spædbarnet blot var to uger gammel og stod på i en periode på ét år.
Derfor har Retten i Hillerød afsat hele fem retsdage til behandlingen af den alvorlige sag, der starter tirsdag, som indeholder godt og vel 100 forhold om seksuelle overgreb – lægen er tiltalt for over 300 overgreb, som blandt andet drejer sig om voldtægt, blufærdighedskrænkelser og incest.
Størstedelen er ifølge politiet blevet begået mod hans to døtre, og politiet har angiveligt rigtig gode beviser i sagen.
Lægen har ifølge anklageskriftet filmet og taget billeder af de mange påståede seksuelle overgreb – i flere tilfælde har han delt billeder og videoer på den nu nedlukkede krypterede beskedtjeneste Wickr med andre pædofile.
Anklagemyndigheden mener, at lægen er så farlig, at de går efter at idømme ham en forvaringsdom på ubestemt tid – samtidig vil de fratage ham retten til at arbejde som læge.
Den voldtægtsanklagede læge er beskyttet af et navneforbud i sagen, samtidig er det forbudt at offentliggøre oplysninger, som kan identificere de forurettede børn – derfor har SE og HØR valgt ikke at beskrive lægen i nærmere detaljer.
Læs mere om de uhyggelige anklager i artiklen her:
Filmede og tog tusindvis af billeder af egne døtre
Lægen, som har siddet varetægtsfængslet i sagen siden december 2022, er udover de mange alvorlige anklager om seksuelle overgreb på sine små piger tiltalt for at have været i besiddelse af en stor mænge overgrebsmateriale indeholdende børn.
Lægen har angiveligt været i besiddelse af hele 6.769 fotos og 2.111 filmsekvenser med overgrebsmateriale af børn.
Politiet mener, at den danske mand selv har optaget 1.944 fotos og 73 film af sine to piger.
Hvis det ikke lykkes anklagemyndigheden at få idømt lægen en forvaringsdom – som af flere bliver kaldt én af de hårdeste straffe, vi har herhjemme – skal han i stedet idømmes en fængselsstraf, som på grund af sagens meget grove karakter skal kunne forhøjes med op til 50 procent af den normale strafferamme.
Dommen forventes at falde næste fredag.
SE og HØR følger sagen