Claus Elming blev overfaldet af nøgne mænd: Hvor var kvinderne?
LÆS OGSÅ: Rasmus Brohave afslører fremtidsplaner: Skal finde en balance
Der var underholdning for alle pengene, da historiens sidste omgang Smukbold blev afviklet på KærligHeden onsdag.
Her deltog flere kendte – såvel som ukendte – nemlig i den famøse strandhåndboldturnering, der traditionen tro var spækket med højt humør og nøgne festivalgæster.
Det oplevede tv-vært Claus Elming på egen krop, da han flere gange blev overfaldet af mandlige baneløbere, som havde smidt tøjet.
– Jamen, det var lidt irriterende. For det plejer jo at være nøgne kvinder, der overfalder mig.
– Jeg må på en eller anden måde være kommet så meget op i alderen, så de unge, nøgne kvinder holder sig fra mig, sagde den tidligere "Vild med dans"-vært med et grin efter turneringen.
Manglede særlig kvinde
Claus Elming har gennem mange år været en fast del af Smukbold, og det er bestemt ikke første gang, at letpåklædte festivalgæster kaster sig over ham.
Derfor bemærkede han også, at der manglede en helt særlig person ved årets Smukbold.
– Der plejer at være en fast kvinde, som kommer løbende ind og med tilløb hopper op på mig.
– Men hun var der ikke i år. Jeg havde ellers glædet mig, og jeg tænkte flere gange "hun må snart komme, hun må snart komme", men det skete ikke.
Kvinden, som den garvede tv-vært savnede, sprang da også direkte i favnen på ham sidste år, hvor han udbrød "Jeg glemmer aldrig de balder".
– Men hvem ved, det kan være, det sker inde på festivalpladsen i løbet af ugen, siger Claus Elming med et glimt i øjet.
Du kan se alle billederne fra Smukbold i galleriet herunder: