Reality8. august 2024

Vivi Bach om sin barndom: Følte sig alene

"Paradise Hotel"-vinderens barndom har ikke altid været en dans på roser. Det fortæller hun i det nyeste afsnit af podcasten "112 for knuste hjerter"
Vivi Bach er med i den nyeste sæson af "Paradise Hotel".
Vivi Bach er med i den nyeste sæson af "Paradise Hotel".
 Foto: GREGERS OVERVAD

LÆS OGSÅ: Vivi Bach afslører: Sådan går det med kærligheden

Der er ikke blevet lagt mange fingre imellem, når Vivi Bach tidligere har optrådt på skærmen i de seneste to sæsoner af Paradise Hotel.

Det er dog ikke helt uden grund, fortæller hun nu i kærlighedspodcasten "112 for knuste hjerter" af Maria Jencel, hvor hun desuden åbner op om et tidligere voldeligt forhold.

Hvis "Paradisoen" selv skal sige det, har hendes barndom nemlig været til den mere ensomme side.

– Jeg kommer fra en familie, hvor vi er meget "arbejde, arbejde, arbejde" og tjene penge. Ikke så meget "hey, hvordan du har det", afslører hun i podcasten.

Allerede i en alder af 16 år måtte Vivi altså rive teltpløkkerne op og flytte hjemmefra i egen lejlighed, som hendes forældre havde givet hende.

LÆS OGSÅ: Vivi Bach om sin anden sæson ”Paradise Hotel”: Det fortryder jeg

Kunne have endt galt

Til trods for at Vivi i podcasten fortæller, at hun i sin barndom har følt sig alene, blandt andet som følge af forældres travle arbejdsliv, havde hun en rigtig god relation til sine søskende. Det er noget, som ifølge hende selv har haft stor betydning for, hvor hun er endt i dag.

– Heldigvis har jeg aldrig rendt ud i alt muligt lort, men det kunne jeg lige så godt.

Hun peger dog på, at det er en kærlighed, som ikke er på niveau med den, som man får fra sine forældre.

Sponsoreret indhold