Midt i skandale: Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon hygger sig i Frankrig
LÆS OGSÅ: Medie: Politiet har truende lydoptagelse af Marius Borg Høiby
Det norske kongehus er blevet ramt af en stor skandale.
Marius Borg Høiby, der er søn af den norske kronprinsesse Mette-Marit, er sigtet for vold mod en kvinde i 20'erne.
Og i skrivende stund er det seneste i sagen, at politiet i Norge angiveligt er i besiddelse af en lydoptagelse, hvor Marius Borg Høiby truer kvinden med, at han vil sætte ild til hendes tøj og ejendele, hvis hun ikke gør, som han siger.
Trods balladen med Marius Borg Høiby var både Mette-Marit og kronprins Haakon på plads i håndboldhallen i Paris, da Norge søndag vandt OL-guld efter en sejr over Frankrig i finalen.
Kronprins Haakon har i flere dage været i Frankrig for at støtte de norske atleter ved OL, mens Mette-Marit ikke var til at finde efter sønnens anholdelse søndag.
TV 2 Norge kunnne dog fredag afsløre, at kronprinsesse Mette-Marit fredag eftermiddag blev set på vej ind i et fly mod Paris.
Det skete, efter det norske kongehus tidligere havde afvist, at hun fik nogen rolle under OL.
Den norske presse mødte kronprinsen onsdag i Paris, hvor han satte ord på stedsønnens anholdelse.
- Det er jo en alvorlig sag, når politiet er involveret på den måde, de er, men samtidig vil det ikke være rigtig af mig af gå i detaljer med sagen, sagde han.
Marius Borg Høiby har kronprinsesse Mette-Marit fra et tidligere forhold, hvorfor han ikke har en kongelig titel som prins eller greve.
Marius Borg Høiby blev anholdt søndag og blev kort efter anholdt, smidt i en isolationscelle og ifølge VG først løsladt mandag efter 30 timers tilbageholdelse.
Marius Borg Høiby er sigtet for vold mod den yngre kvinde, som han ifølge norsk politi har en relation til.