Chris Brown fik stalker-besøg: Skør kvinde brød ind og lavede mad
Det plejer at være rapperen Chris Browns egen opførsel, der bliver til overskrifter i medierne, men denne gang er hitmageren involveret i en sag, som han selv står uden skyld i.
Da sangeren onsdag aften åbnede døren til sit hjem i Agoura Hills i Californien i USA, fik han sig lidt af en overraskelse. En kvinde var nemlig brudt ind i hans hjem, skriver CNN.com
LÆS OGSÅ: Chris Brown fylder 25 år i fængslet
På Instagram skriver rapperen om episoden:
- Jeg kommer hjem og finder denne her skøre person i mit hus. Hun havde brækket døren af hængslerne. Hun havde haft tid til at lave flere måltid mad til sig selv. Hun skrev "Jeg elsker dig" på væggen. Hun havde smidt min datters tøj og min hunds ting ud. der var en masse skøre voodoo-ting rundt om i mit hjem. Så skøre kan folk åbenbart være! Hun havde også malet sit navn på en af mine biler, skriver rapperen og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Chris Brown nægtet adgang
- Jeg elsker mine fans, men det her er virkelig, virkelig skørt. Jeg beder til, at hun får noget hjælp, skriver han.
Kvinden, der ifølge papirer fra politiet, er 21 år gammel, blev arresteret og skal i retten for sin ugerning den 11. maj.