Reality12. august 2024

Eks-paradiso i stor sorg: Har mistet tvillinger

Den tidligere "Paradise Hotel"-deltager, Stina Petersen, har mistet sine ufødte tvillinger
Stina Petersen har på tragisk vist mistet sine ufødte tvillinger.
Stina Petersen har på tragisk vist mistet sine ufødte tvillinger.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Stina Petersen, som tidligere har medvirket i TV 3-succesen "Paradise Hotel", har de seneste måneder gennemgået en stor sorg.

Det skyldes, at hun har mistet to ufødte børn.

Det skriver hun selv i et opslag på Instagram.

I opslaget forklarer hun, hvordan hende og hendes kæreste havde været meget glade for at opdage, at Stina var gravid - og endnu mere chokerede, da de ved en scanning opdagede, at der var tale om to børn.

Skal have dem fjernet

Men lykken brast dog hurtigt.

Ved tredje scanning, som parret får, finder de nemlig ud af, at det ene ufødte barn er dødt.

Stina Petersen når aldrig at møde sine to ufødte børn.
Stina Petersen når aldrig at møde sine to ufødte børn.
 Foto: Privat

Ved næste scanning viser det sig, at samme tragiske skæbne er hændt for det andet ufødte barn.

Og fordi der er tale om tvillinger, så skal Stina altså indlægges på hospitalet og have fjernet fostrene, forklarer hun:

"Tvillingerne i min mave er døde … Jeg skal gå hele weekenden, før man har tid til at lave en abort, pga. det er tvillinger, så skal jeg indlægges på hospitalet og have dem fjernet."

Hele situationen har tydeligvis efterladt Stina er underligt sted, forklarer hun:

"Jeg har ikke været mig selv , jeg har været rigtig rigtig trist og har ikke kunne finde glæde i denne graviditet … Og nu er jeg stadig gravid, men ender ikke med at få nogen baby ud af det."

"Ligner en russisk roulette"

Stina Petersen blev kendt tilbage i 2010, da hun medvirkede i 6. sæson af "Paradise Hotel".

Her medvirkede hun sammen med nogle af de mest kendte ansigter fra programmet, herunder Peter Birch, Kasper Skak og Amalie Szigethy.

Stina Petersen er desuden med i et af de måske mest ikoniske momenter i "Paradise Hotel"-historien.

Under en "Pandoras æske" ender hun nemlig i et skænderi med Amalie Szigethy, som i kampens hede siger, at Stina ligner en russisk roulette, da hun har rødt og sort ternet tøj på.

Herefter må de andre deltagere dog forklare Szigethy, at russisk roulette er et spil.

Sponsoreret indhold