Norsk politi bekræfter: Vil svare på spørgsmål i sagen om Marius Borg Høiby
LÆS OGSÅ: Ekskæreste står frem med voldsomme anklager mod ikke-prinsen Marius Borg Høiby
Den 27-årige Marius Borg Høiby har den seneste uges tid formået at trække massive overskrifter både i Norge og Danmark, efter han blev anholdt for at have udsat kvinde i 20'erne for vold.
Anholdelsen fandt sted søndag, men siden da har sagen været omringet af mystik. Særligt fordi det norske politi ikke har villet svare på en lang række spørgsmål i skandalesagen.
SE og HØR Norge har tidligere afsløret, at politiet desuden skulle være i besiddelse af lydoptagelser af Marius Borg Høiby, der truer den unge kvinde.
Politiet har heller ikke kommenteret på den udvidede blodprøve, der blev foretaget på Marius efter anholdelsen, der skulle teste ham for rusmidler og narkotika.
Ifølge det norske SE og HØR har politiet heller ikke delt oplysninger om, hvorvidt personer er blevet afhørt i sagen.
Det har resulteret i massiv kritik, at politiet heller ikke har stillet op til interview.
Men det bliver der tilsyneladende lavet om på meget snart.
Vores norske kollegaer har nemlig mandag været i kontakt med Oslos politidistrikt, der fortæller, at der forventes at komme svar på en række spørgsmål i Marius-sagen i dag tirsdag.
Ekskæresten taler ud
Her fortæller hun blandt andet, at hun angiveligt blev udsat for både fysisk og psykisk vold af pseudo-prinsen, mens de var kærester.
- Jeg deler ikke dette, fordi jeg ønsker medlidenhed på nogen som helst måde. Eller for at sætte fokus på mig, skriver hun og fortsætter:
- Det er bare vigtigt for at understrege det, som mange undrer sig over: at dette er sket før. Og dette må stoppes nu. At flere kvinder skal blive udsat for dette, kan ikke længere fortsætte, og jeg føler et ansvar for at dele det.
Juliane Snekkestad og Marius Borg Høiby var kærester fra 2018 til 2022. De boede blandt andet sammen i London og senere også i Norge, hvor de købte hus sammen.
Marius er søn af Norges kronprinsesse Mette-Marit, men er ikke en del af den norske tronfølge, da han blev født, før Mette-Marit blev gift med kronprins Haakon. Marius har derfor ingen kongelige titler og deltager sjældent i officielle kongelige begivenheder.