Kongelige13. august 2024 (opd. 14. august 2024)

Ny krise: Prins Harrys højre hånd skrider efter bare tre måneder

Harrys såkaldte stabschef er pludselig stoppet i jobbet - det sker uden en forklaring
Ærgerligt - men den gik ikke længere, Harry.
Ærgerligt - men den gik ikke længere, Harry.
 Foto: Kola Sulaimon/AFP/Ritzau Scanpix

SENESTE: Ifølge People.com skyldes bruddet, at begge parter er blevet enige om, at Josh "ikke passer til jobbet"

LÆS OGSÅ: Prins Harry og Meghan Markle stiller op til eksklusivt interview

Få timer før prins Harry og Meghan Markle besøger Colombia, har de mistet en central medarbejder.

Det er mindre end tre måneder siden, at parret ansatte Josh Kettler som såkaldt stabschef. Men nu er han fortid, skriver Daily Mail.

Kilder tæt på det omstridte par bekræfter, at Josh ikke kommer med til Colombia, da han ganske enkelt ikke er i sin stilling længere.

Men en forklaring på bruddet kniber det med. Ingen af parterne ønsker nemlig at kaste lys over, hvorfor den højt profilerede ansatte ikke længere er på lønningslisten.

Ifølge en opgørelse, som Daily Mail har lavet, har parret nu mistet 18 ansatte, siden de blev gift i 2018.

Josh Kettler deltog i maj i år under besøget i Nigeria. Nu er han ude af billedet.
Josh Kettler deltog i maj i år under besøget i Nigeria. Nu er han ude af billedet.
 Foto: Abaca/Ritzau Scanpix

Sagen kommer på et tidspunkt, hvor presset mod særlig prins Harry fortsat er højt.

Hans bog "Spare", hvor han udstillede sit og familiens "vasketøj" til offentligt skue, har ikke gjort opbakningen til ham og Meghan større.

Samtidig mener hans storebror, prins William, at det er tæt på uforskammet, at prins Harry snart kan indkassere over 60 millioner i arv fra sin bedstemor, dronning Elizabeth.

Han fortjener slet ikke pengene med den opførsel, han lægger for dagen, mener William.

Sponsoreret indhold