Forsidefruer14. august 2024

Tidligere forsidefrue Karina von d'Ahé: Min søn er udtaget til VM

Der lader til at være rigtig gode nyheder hos den tidligere forsidefrue Karina von d'Ahé
Karina von D’Ahé medvirkede tidligere i "Forsidefruer", der blev sendt på TV3 og Viaplay.
Karina von D’Ahé medvirkede tidligere i "Forsidefruer", der blev sendt på TV3 og Viaplay.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Smaskforelsket: Karina von d'Ahé viser kæresten frem

Senere på måneden sidder Karina von d'Ahés søn på et fly med kurs mod Peru.

I et nyt Instagram-opslag afslører den tidligere forsidefrue nemlig, at hendes søn Joel von d'Ahé er blevet udtaget til VM.

En nyhed, der tilsynladende vækker rigtig stor glæde hos Karina.

- Jeg taber kæben igen og igen over hans dedikation og viljestyrke, skriver hun i Instagram-opslaget.

- Jeg er så stolt af dig, tilføjer hun.

Til VM skal Joel von d'Ahé, der iøvrigt er forsidefruens eneste barn, dyste i atletikdisciplinen 400 meter hækkeløb.

World Athletics U20 Championships Lima 24 bliver afholdt senere på måneden - mere præcist fra den 27. - 31. august.

Vi har tidligere set Karina von d'Ahé på skærmen, da hun medvirkede i TV3's realityprogram "Forsidefruer" sammen med blandt andet Amalie Szigethy, Janni Ree og Jackie Navarro. Tilbage i 2022 valgte hun dog at gå andre veje og stoppe med at lave reality, har hun tidligere fortalt til SE og HØR.

Sponsoreret indhold