Kongelige14. august 2024

Midt i voldssag: Marius Borg Høiby undskylder til kæresten

Onsdag tager Norges pseudoprins Marius Borg Høiby endelig bladet fra munden og udtaler sig om den voldssag, han står midt i. Det vigtigste for ham er dog at sige undskyld til kæresten
Marius Borg Høiby beklager dybt over for både sin kæreste og kongefamilien, hvad han har udsat dem for. Nu vil han gå i behandling for sit stofmisbrug og psykiske problemer.
Marius Borg Høiby beklager dybt over for både sin kæreste og kongefamilien, hvad han har udsat dem for. Nu vil han gå i behandling for sit stofmisbrug og psykiske problemer.
 Foto: Andreas Fadum

LÆS OGSÅ: Nu taler Marius Borg Høiby: Burde aldrig være sket

Søndag 4. august luskede Marius Borg Høiby om eftermiddagen ud af det kongelige gods Skaugum ved Oslo og hen på en nærliggende skole, hvor han havde aftalt at mødes med norsk politi.

Herefter blev kronprinsesse Mette-Marits 27-årige søn anholdt, og en stor skandale for det norske kongehus tog fart.

10 dage efter giver pseudoprinsen endelig lyd fra sig i en udtalelse, som han via sion forsvarsadvokat har sendt til flere medier, blandt andet norsk SE og HØR. Her bekræfter han, at han udøvede mild vold, som på norsk kaldes kropskrænkelse.

Men det er vigtigere for ham at sige undskyld til kæresten.

Det er faktisk det allervigtigste, lyder det fra Marius Borg Høiby.

– For mig er det allervigtigste at sige undskyld til min kæreste. Hun fortjente hverken det, der skete den aften eller det ekstreme pres fra både norsk og udenlandsk presse efterfølgende.

– At blive forfulgt af fotografer og journalister i en tid som denne, ved jeg har været svært at stå i.

Marius Borg Høiby beklager også over for sin familie, som blandt andet består af moren, kronprinsesse Mette-Marit.

– Jeg ved, at mine handlinger i stor grad er gået ud over jer, lyder det, før papprinsen igen vender fokus mod kæresten.

– Så til dig, min kæreste, undskyld. Det skulle aldrig være sket, og jeg tager fuldt og helt ansvar for mine handlinger.

Optrinet, der førte til Marius Borg Høibys anholdelse, skete natten til søndag 4. august, hvor pseudoprinsen raserede en lejlighed, hvor Marius' kæreste – en kvinde i 20'erne – bor.

SE og HØR Norge erfarede i weekenden, at norsk politi ligger inde med en optagelse af et telefonopkald mellem de to. Et opkald, der skal have fundet sted, efter at den 27-årige mand forlod lejligheden.

Her skal Marius Borg Høiby have truet kvinden, han havde et forhold til. Han skal blandt andet have sagt, at han ville sætte ild til hendes tøj og ejendele.

Forleden fortalte Marius' ekskæreste Juliane Snekkestad, at hun også blev udsat for vold, dengang hun dannede par med ham.

Læs hele Marius Borg Høibys udtalelse her:

Dokumentation: Det siger Marius

Sådan ser den originale udtalelse på norsk ud:

Forrige helg skjedde noe som aldri skulle ha skjedd. Jeg utøvde kroppskrenkelser og ødela gjenstander i en leilighet i alkohol- og kokainrus etter en krangel. Jeg har flere psykiske lidelser som gjør at jeg gjennom hele oppveksten og det voksne liv, har hatt, og har utfordringer. Jeg har over lengre tid slitt med rusbruk, noe jeg har vært i behandling for tidligere. Denne behandlingen skal jeg nå gjenoppta og ta på største alvor.

Rusbruken og mine diagnoser unnskylder ikke det som skjedde i leiligheten på Frogner natt til søndag forrige helg. Jeg ønsker å stå til ansvar for det jeg har gjort, og vil forklare meg sannferdig til politiet.

For meg er det aller viktigste å si unnskyld til kjæresten min. Hun fortjente verken det som skjedde den kvelden, eller den ekstreme pågangen fra både norsk og utenlandsk presse i ettertid. Å bli forfulgt av fotografer og journalister i en tid som dette vet jeg at har vært tøft å stå i.

Jeg vil også beklage til familien min. Jeg vet at mine handlinger i stor grad har gått ut over dere

Så til deg min kjæreste, unnskyld. Dette skulle aldri ha skjedd, og jeg tar fullt og helt ansvar for mine handlinger.

-Marius Borg Høiby

Både Marius Borg Høibys forsvarsadvokat, Oslo politi og det norske kongehus afviser at udtale sig mere om sagen på nuværende tidspunkt, lyder meldingen til norske medier.

Sponsoreret indhold