Kendte15. august 2024

Dennis Knudsen har aldrig haft det bedre: - Livet skal bruges!

Selv om de seneste år har givet kendisfrisøren lidt knubs, så lever Knudsen sin bedste tid med sine tre børn

Dennis Knudsen nyder sommeren

LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen modtager dom - slet ikke tilfreds

Der er sommer, sol og store smil i Korsør. Og så er der hvin og badende børn.

Sammen med sine tre børn nyder 61-årige Dennis Knudsen livet.

– Vi har været meget i sommerhus denne sommer. Så har jeg fået venner til at køre mig derop. Mit sommerhus ligger kun 15 kilometer fra Sommerland Sjælland.

– Det er en stor fejl, at jeg ikke har været der før. Der har vi brugt mange dage denne sommer, siger den glade far, som for tiden ikke har sit kørekort.

– Når vi er hjemme, så bader vi og spiller stangtennis og badminton. Jeg prøver, at træne dem til fodbold. Det går ikke så godt, da jeg selv er elendig til fodbold, erkender kendisfrisøren med et grin.

Søvnniveauet er i underskud, og det satte sammen med alderen sit aftryk på Dennis Knudsens ansigt
Søvnniveauet er i underskud, og det satte sammen med alderen sit aftryk på Dennis Knudsens ansigt. Derfor fik han i foråret lavet et ansigtsløft: – Det handler ikke så meget om at se yngre ud, det handler om at se friskere ud. Jeg synes, jeg var kommet til at se rigtig træt ud med store furer. Jeg ville gerne se så frisk og sund ud, som jeg føler mig.
 Foto: Gregers Overvad

Der er fart over feltet, og selv om det nogle gange bliver for vildt, og Dennis må sige stop, så nyder han livet med sine tre børn.

– Trods de ting, jeg har været igennem de sidste to år med at miste en datter og retssagen (hvor han mistede kørekortet, red.), så har jeg faktisk aldrig haft det bedre.

– Jeg er et sted i dag, hvor jeg er rigtig lykkelig, siger Dennis.

Han elsker hverdagen, og der er ikke altid langt fra tanke til handling.

– Jeg synes livet skal bruges, jeg er ikke sådan en, der overvejer tingene så længe.

Efter han for fem år siden blev far for første gang, har han droslet meget ned på sit arbejdsliv.

– Jeg har det privilegie, at jeg er selvstændig, og jeg har toppet min karriere, så jeg skal ikke ind og bevise noget mere. Det er en stor frihed at have, at man kan gøre, hvad man vil, lyder fra frisøren.

Der er masser af kærlighed fra og til børnene, men Dennis kan også godt savne en kæreste
Der er masser af kærlighed fra og til børnene, men Dennis kan også godt savne en kæreste: – Jeg er indimellem på datingsites og har også været på et par dates, men så er det stoppet der, erkender han.
 Foto: Gregers Overvad

God tid med børnene

Det er godt for ham, at han ikke længere arbejder så meget som før.

– Det er både i takt med min alder, men også fordi jeg har fået børnene i en sen alder, så min prioritet er at bruge tid med børnene.

– Så selv om jeg er en gammel far, så tror jeg, at når regnskabet skal gøres op, så har jeg garanteret været ligeså meget sammen med mine børn, som en ung far har været, når han er på arbejdsmarkedet med små børn, mener Dennis.

Han er i sin frisørsalon et par dage om ugen, ligesom han har sin hårplejeserie og holder foredrag.

– Det med at lave film er sat på standby, mens børnene er så små. Jeg kan ikke være på film 12-14 timer hver dag.

Hænderne er fulde for Dennis Knudsen med tre små børn
Hænderne er fulde med tre små børn: – Jeg bliver ikke stresset. Jeg kan nogle gange blive irriteret på dem, når tempoet er for højt, og så må jeg sige: ”Nu er det nok, nu stopper I”.
 Foto: Gregers Overvad

Savner familien

Når solen rammer Storebælt, og temperaturen nærmer sig 25 grader, så kunne Dennis Knudsen ikke drømme om at bo andre steder, end i sit skønne hus i Korsør. Men andre gange drømmer han sig tættere på sine venner og familie.

– Jeg savner min familie, der bor omkring København rigtig meget, men jeg ved også, at jeg ikke finde noget så lækkert som Korsør. Jeg er glad for byen og mit arbejde her. Dagligdagen fungerer godt her.

Derfor går han heller ikke med flytteplaner.

– Jeg vil kun sælge, hvis jeg kan tjene penge på det, ellers vil jeg under ingen omstændigheder af med huset, lyder meldingen fra Dennis, der tidligere har været heldig i sine bolighandler.

Sponsoreret indhold