Flere personer tiltalt efter Perrys død
LÆS OGSÅ: Matthew Perrys dødsårsag offentliggjort
Den berømte "Venner"-skuespiller Matthew Peerys personlige assistent, to læger og en pusherr er tiltalt for at have skaffet det ketamin, der forårsagede hans død 28. oktober 2023.
Dokumenter, der er indgivet ved en domstol i Californien, viser at hans personlige assistent og en bekendt havde arbejdet sammen med læger og en pusher om at skaffe stoffet til Perry, det skriver New York Times.
Under en ransagning af hjemmet blev der beslaglagt computere, telefoner og andre elektroniske enheder, og her afslørede flere beskeder angiveligt, hvordan Perry ønskede at få fat i ketaminen og prisen, han skulle betale for stoffet.
I efteråret sidste år sendte nyheden chokbølger verden over, da den verdensberømte skuespiller Matthew Perry blev fundet livløs i sin jacuzzi.
To måneder efter Perrys død fastslog man, at stjernen døde af "akutte virkninger fra ketamin", og at dødsfaldet var et uheld.
Tidligere er det kommet frem, at Matthew Perry modtog ketaminen mod angst og depression, men den sidste behandling var halvanden uge før hans død. Det kan derfor ikke være den ketamin, der er blevet fundet i hans krop, da det ville have været ude af hans system.